Stinky på farten er et Mumi-krus fra finske Arabia. Det er fremstillet af et slidstærkt hvidt porcelæn og forestiller Stinky sammen med en legende hund. Illustrationen er tegnet af Tove Slotte og er baseret på Tove Janssons populære originaltegninger om Mumitrolden og hans venner. Stinky er skurken i Mumidalen, men han er en meget rar en af slagsen. På Mumi-kruset ser vi en hund, som har snuppet Mumimors håndtaske. Stinky får fat i hundens hale, hvilket får hunden til at slippe tasken, og mor får den tilbage.
Mumi-krusene fra Arabia er populære samleobjekter, der er lige så gode til morgenmad med familien som til kaffen med vennerne.